Skal det være en dansk eller udenlandsk virksomhedskonto?

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Der kan være mange gode grunde til at overveje, hvorvidt man skal have en dansk eller udenlandsk erhvervskonto. Det er specielt oprettelsesgebyret, der får de fleste til at overveje alternative løsninger. Hvis du kigger på sammenligningen her, så kan du også hurtigt se, at der er en forskel på omking 5000 kroner på den billigste og dyreste bank bare i oprettelsesgebyr.

 

Dansk erhvervskonto

Det er helt klart nemmest i nærmest alle tilfælde, hvis man vælger en erhvervskonto hos en dansk bank. De er nemlig specialiseret i at have danske virksomheder som kunder og forstår dermed også deres behov.

 

Når du stifter et selskab, så skal dette selskab have en NemKonto. Opretter du en konto hos en dansk bank, så bliver denne per automatik din virksomheds NemKonto. Der er altså ikke noget, du skal tænke på her. Du skal bruge en NemKonto, fordi det offentlige kan sende penge til dig, hvis du har betalt for meget til dem.

 

Er det et nystiftet selskab, så vil de fleste advokater kun overføre selskabskapitalen til en NemKonto, der er tilknyttet den specifikke virksomhed. Visse overfører gerne til et andet kontonummer, men der er gebyrer på over 1000 kroner. Det anbefales derfor, at man får en erhvervskonto i Danmark, hvis der er gebyrer på at få selskabskapitalen overført.

 

Har du brug for løbende support, og skal det være på dansk, så bør du nok vælge en dansk bank. De danske banker har telefonisk support, og du kan nærmest ringe til dem hele dagen. Er der tale om nødsituationer, har de fleste banker 24/7 hotlines.

 

Udenlandsk erhvervskonto

Selv om der er en del ulemper forbundet med at have en udenlandsk erhvervskonto, så kan det alligevel godt give mening i visse tilfælde. En af de største fordele ved en udenlandsk erhvervskonto er helt sikkert, at de er meget billigere end de danske.

 

I modsætning til de danske banker, så tilbyder udenlandske banker og pengeinstitutter gratis erhvervskonti til danske virksomheder – i hvert fald både Revolut og Wise. Ønsker man flere kort eller features, så kan man opgradere til et betalt abonnement, som i de fleste tilfælde er billigere end de danske alternativer.

 

Har du brug for at kunne modtage penge fra dine kunder kort efter stiftelsen af din virksomhed, så kan du sagtens anvende de nævnte erhvervskonti som midlertidige løsninger, imens din danske erhvervskonto er ved at blive oprettet. Der kan være ventetid på flere uger i Danmark, hvorimod de udenlandske udbydere kan have dig oprettet inden for få dage, hvis ikke få timer.

 

En udfordring ved en udenlandsk erhvervskonto er, at du manuelt skal registrere den som NemKonto. Dette er kun nødvendigt, hvis du vil anvende den som en permanent løsning. Her skal du altså downloade en formular fra NemKonto, udfylde den og sende den ind med underskrift. Herefter vil NemKonto registrere din udenlandske konto som din NemKonto.

Indlæg oprettet 24

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen